Invitation: Juletræstænding på Trekanten søndag d. 30 nov kl 15:30
På næste søndag vil der være hele 2 juletræstændinger i Gurre. Kl 15:30 arrangerer Gurre beboerforening juletræstænding på Trekanten med æbleskiver, gløgg til de store og varm kakao til de små. Der vil være bål og kl ca. 16:15 tænder vi lyset på træet og synger et par julesalmer. Medbring evt. nogle pandelamper for at kunne læse teksten da det nok er godt mørkt på det tidspunkt.
Inden da kl 13 har Gurre kirke en adventsgudtjeneste efterfulgt af en juletræstænding. Så der er muligheder for både dem der ikke kan få julehygge nok og dem hvor kun det ene arrangement passer.